Vis mereSkjulKursus/forløbbeskrivelse
Unik efterfødselstræning der tilgodeser dine særlige behov, udviklet af jordemoder Anne Ruby og holistisk fysioterapeut Heidi Holm
Har du født dit barn ved kejsersnit, har du nogle helt særlige behov for genoptræning af kroppen og bearbejdelse af oplevelsen. Fysioterapeut Heidi Holm og Jordemoder Anne Ruby, har sammensat et forløb der er tilrettelagt således at dit særlige træningsbehov efter et kejsersnit, er tilgodeset. Lær hvordan du får alle mavemuskler til at arbejde sammen igen og hvordan du får et pænt og smidigt ar og en stærk bækkenbund.
Alt efter om det var et planlagt eller akut kejsersnit, ønsket eller uønsket, kan du være mere eller mindre traumatiseret af oplevelsen. På holdet vil der være plads til både at være lykkelig for og ked af at have født på denne måde.
Hver træningsgang vil indeholde en times fysisk træning af muskelsamarbejdet i hele maveregionen inkl. bækkenbunden og massage af arvævet, samt en times jordemodersnak. Her er plads til at snakke om fødslen, rollen som mor, babys udvikling, parforhold, amning og meget mere. Du vil lære om kommunikation med det nyfødte barn og babymassage, danne netværk og finde dig selv igen som mor.
Da vi vægter individuel træning og intimitet er der et begrænset antal pladser på holdene.
Læs mere på www.privatjordemoder.dk
[This class is for women who has given birth by c-section and is taught in Danish by midwife Anne R and physioteraphist Heidi Holm]